FAQ
Spørgsmål |
Svar |
Hvad handler informationsmøderne om? |
Informationsmøderne er til for at informere interesserede borgere i byen, samt forældre på skolen og i børnehaven om de fakta vi kender til pt. Ift. Udvidelse af Agersted Friskole med en underafdeling i Asaa |
Hvad er formålet med en underafdeling i Asaa? |
Formålet er at forbedre undervisningsforholdene ved at dele ressourcer som fysiske lokaler, værksteder og skabe bedre faciliteter for eleverne. Desuden vil det kunne give mulighed for at skabe plads til at øge elevtallet ud over de rammer som der pt. er til stede på Agersted Friskole. Ved en underafdeling i Asaa mindsker vi risikoen ved at Asaa starter deres egen friskole. Der er forskellige holdninger til om to friskoler, så tæt på hinanden kan gå. Bestyrelsen vurderer at en friskole i Asaa vil være en meget stærk konkurrent, og dermed kunne udgøre en markant risiko for Agersted friskole som den er i dag. |
Hvilke muligheder giver en ny afdeling til Agersted by? |
Med mere disponibelt areal vil Agersted By have bedre mulighed for at bruge skolens faciliteter til f.eks. kulturhus/multihus, kontorfællesskaber og ”by køkken”. |
Hvordan kan en udvidelse tiltrække flere elever? |
Udvidelsen kan tiltrække flere elever ved at tilbyde bedre faciliteter, som for eksempel lokaler til sløjd, håndværk/design, biologi og fysik/kemi, samt ved at skabe plads til flere elever med to klasser per årgang. Derudover giver det et større opland til rekruttering end der er for Agersted Friskole nu. |
Hvornår kan vi stemme om projektet? |
Man kan stemme på generalforsamlingen, hvis man er en del af skole- eller forældrekredsen. Der vil blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling når bestyrelsen vurderer at der er nok fakta til at der kan tages en informeret beslutning. |
Hvor mange elever forventes at blive indskrevet på Agersted Friskole ved udvidelsen af en underafdeling? |
Det skønnes pt at mellem 35 og 45 elever fra den nuværende Asaa skole vil kunne forventes at være en del af Agersted Friskole i skoleåret 2025/26. Da initiativet ikke er vedtaget og de nødvendige godkendelser endnu ikke er i hus, er det ikke muligt at lave ”bindende tilsagn” eller tilmeldinger. Der er derfor tale om et skøn baseret på individuelle samtaler og den generelt positive stemning for ideen ved borgermødet i Asaa omkring initiativet. Der er pt. så stor søgning til Agersted børnehave at vi med venteliste, vurderer at vi allerede fra 2025 vil kunne oprette 2 spor. |
Hvordan vil fordelingen af elever mellem Agersted og Asaa ske? |
Som udgangspunkt arbejdes der med antagelsen om: 0.-3. klasse forventes at blive i Agersted 7.-9. klasse i Asaa hvor de vil få adgang til faglokaler og andre faciliteter som der ikke findes i Agersted 4.-6. klasse er ikke afklaret da der er en del praktiske hensyn (lokaleanvendelse, undervisningsressourcer og logistik) som har indflydelse på hvorledes det bedst praktisk og pædagogisk kan lade sig gøre. Man kan dog forvente at de mindste klasser vil have størst tilknytning til Agersted. |
Hvad er fordelene ved at flytte elever til Asaa? |
Det frigiver plads i Agersted til værksteder og sikrer bedre faciliteter for eleverne, som fx bad til idræt og mere tidssvarende faglokaler. Samtidig giver to lokationer mere plads og dermed skabes der mulighed for at have to spor på de klassetrin der har stor søgning (i stedet for meget store klasser som er imod skolens målsætning) |
Hvornår forventes der at blive afholdt en ny generalforsamling? |
Der forventes en ekstraordinær generalforsamling tidligst i november 2024. |
Hvordan sikrer man fællesskab og nærvær mellem de to lokationer? |
Der vil fortsat være fælles aktiviteter og arrangementer på tværs af årgangene (hvor det giver mening, ligesom det er i dag), så der opretholdes sammenhold mellem eleverne. |
Hvad vil der ske, hvis underafdelingen ikke godkendes? |
Hvis kommunen eller hvis bestyrelsen ikke finder det økonomisk og pædagogisk forsvarligt, vil det blive lukket. |
Hvordan ser fremtiden for Agersted Friskole ud uden en underafdeling i Asaa? |
Hvis skolen ikke udvider og forbedrer faciliteterne, kan det blive svært at tiltrække og fastholde nok elever, hvilket kan føre til lukning af overbygningen. Skolens muligheder for udvikling af undervisning og tilbud afhænger i stor grad af økonomi og tilgængelig plads. Antallet af elever har stor indflydelse på indtægterne, men i mindre grad på udgifterne (da lærerstaben kan bruges mere effektivt ved flere elever). |
Hvordan er den byggetekniske stand af Asaa skole og børnehave? Er der store kommende vedligeholdelsesudgifter eller andre ting som skal håndteres (f.eks. asbest eller skimmel)? |
Der foreligger ikke en byggeteknisk gennemgang af bygningerne på nuværende tidspunkt. Inden en evt. købsaftale underskrives vil bestyrelsen afdække dette gennem aktindsigt, eventuelt suppleret med byggeteknisk gennemgang fra 3 part. |
Hvorfor haster det? Er der ikke god tid til forberedelser, når Asaa skole ikke er til salg endnu? |
Det har ikke været et spørgsmål om hvorvidt Asaa skole er til salg, men om at det er usandsynligt at den kan forblive folkeskole med det begrænsede elevtal. Som situationen er nu, er der stadig elever i Asaa samt en børnehave med mulighed for vækst. På samme tid som vi i Agersted, har pladsmangel, stor søgning til bestemte klassetrin og en udfordret økonomi. Det haster som sådan ikke, men bestyrelsen samt samrådet i Asaa ønsker at være på forkant med udviklingen og udvise rettidig omhu. |
Er byrådet positivt stemt over for købet og købsbeløbet? |
Ja, der er en positiv (ikke skriftlig) tilkendegivelse fra byrådet, og der er møder med borgmesteren. |
Hvad sker der, hvis lærere skal pendle for at få fuld tid? Falder effektiviteten så ikke? |
Bestyrelsen overvejer alternative løsninger for at fastholde lærerne. Det er vores forventning kun et fåtal vil blive påvirket af dette (på grund af lærernes tilknytning til alderstrin) og det spiller en stor rolle i hvorledes man kan få kabalen med placeringen af 4-6 klasse til at gå op. |
Hvorfor er skolens overskud faldet og blevet til et underskud, når det tidligere var større? |
Der er flere årsager:
|
Er det ikke bedre at have en friskole i hver by og så samarbejde? |
Det er bestyrelsens vurdering at det ikke er økonomisk muligt at have 2 friskoler så tæt på hinanden. Det vil medføre alle administrationsomkostninger begge steder uden at kunne høste stordriftsfordele. I tillæg vil friskoler blive konkurrenter om de samme børn. |
Hvordan vil bestyrelsen forholde sig hvis forslaget bliver nedstemt ved en generalforsamling? |
Hvis forslaget nedstemmes, vil bestyrelsen opfatte det som et mistillidsvotum og gå samlet af. Der vil derefter blive valg til ny bestyrelse. |
Hvad sker der, hvis ansøgningen ikke bliver godkendt? |
Så vil man revurdere planen, men det anses ikke som et mistillidsvotum. |
Hvordan hænger købet af skolen i Asaa økonomisk sammen? Er det en stor udgift/risiko for et begrænset antal børn? |
Det er en risiko og skolens økonomi bliver ikke ”fantastisk” fra første dag ved at oprette en afdeling. Men, det er bestyrelsens holdning og vision at man ved at have 2 afdelinger og ”nok faciliteter” samt større opland vil kunne blive en nøglespiller på skoleområdet i regionen. Således vil man kunne drive en skole som er bedre og mere attraktiv (både mht. størrelse, kvotienter, faglige tilbud og livssyn) for børn og forældre i området mellem Sæby, Brønden, Hjallerup og Asaa (og sydpå). Optimalt skal skolen i fremtiden være et tilvalg for mange på basis af skolens kvaliteter mere end f.eks. fysisk nærhed. Samtidig skal vi bevare vores nære tilknytning til det lokalsamfund vi er i. |
Hvad er driftsudgifterne for Asaa Skole & Børnehave |
Vi har igennem aktindsigt fået data for driften af Asaa Skole & Børnehave. I kommunalt regi bruges ca. 1,6 millioner kroner Af disse er ca. 1,2 millioner personaleudgifter (primært rengøring) og det resterende vand/varme/el. Vi forventer at driftsudgifter i friskole-regi vil være væsentligt mindre og at vi som minimum kan gøre det for det samme kr./m2 som i dag. Det er vigtigt for bestyrelsen at vi har et realistisk billede af kommende driftsudgifter, men vi vil gerne selv udarbejde tal i stedet for at kopiere kommunale tal. Dette arbejdes der på |
Hvorfor bygger vi ikke flere lokaler i Agersted |
Det er bestyrelsen vurdering at omkostningerne for at få det samme eller tilsvarende i et nybyggeri vil være så omfattende at det ikke vil være indenfor skolens økonomiske formåen. I tillæg:
|